United States Army Military Government in Korea

USA's hærs militærregering i Korea United States Army Military Government in Korea (USAMGIK)
1945–1948
Flag Nationalvåben
Hovedstad	Seoul
Sprog	Koreansk Engelsk
Demonym	koreaner/koreansk
Regeringsform	Militær okkupation
Guvernør
• 11. september 1945 - 17. december 1945	Archibald V. Arnold
• 18. december 1945 - 11. september 1947	Archer L. Lerch
• 30. oktober 1947 - 15. august 1948	William F. Dean
• 15. august 1948 - juni 1949)	Charles G.Helmick
Historie
• Etableret	1945
• Ophørt	1948
Valuta	Won

United States Army Military Government in Korea (USAMGIK) henviser til USAs militære tilstedeværelse i Korea syd for den 38. breddegrad. USAMGIK var den den officielle myndighed for dette område fra 8. september 1945 frem til Republikken Korea blev proklameret den 15. august 1948. Mange af de senere samfundsstrukturer i Sydkorea blev udformet i denne periode.

Landet var i denne periode af ulige årsager hærget af politisk og økonomisk kaos. Eftervirkningene af den Japans besættelse af Koreahalvøen var fortsat mærkbar både i den USA-okkuperede zone i syd og i den sovjetisk-besatte zone nord for den 38. breddegrad.^[1]

En anden årsag var folkelige modvilje mod USA, som havde støttet den japanske besættelse af Korea i 1910. Dertil kom, at USA valgte at beholde flere japanske embedsmænd fra den japanske besættelsesmyndighed som rådgivere, personer som blot uger og måneder tidligere havde været centrale i Japans besættelse af Korea. Men USA ignorerede også den lokalt etablerede og anerkendte Folkerepublikken Korea, som allerede i 1946 blev tvunget til opløsning. USA støttede til sidst også FNs plan om frie valg, som til sidst var med til at dele Korea.^[2]

Endvidere var USAs militærstyre nærmest uforberedt på den udfordring det var at administrere landet; de ankom uden kundskab til sprog eller den politiske situation.^[3]

På denne måde fik mange af militærmyndighedernes tiltag destabiliserende effekt. Oveni kom bølger med flygtninge fra den nordlige sovjetkontrollerede zone, antagelig så mange som 400.000^[4], foruden koreanere som vendte hjem igen efter flere år i eksil.^[5]

1. ^ Nahm, Andrew C. (1996, p. 351); Lee Gi-eun (1984, p. 375).
2. ^ Hart-Landsberg, Martin (1998). Korea: Division, Reunification, & U.S. Foreign Policy. Monthly Review Press. s. 63–67, 70-77.
3. ^ Nahm (1996, p. 340).
4. ^ Millet, Allan R. (2005). The War for Korea: 1945-1950. s. 59.
5. ^ Lee (1984, p. 375).